Vi afprøver Beagle Klubbens nye hjemmeside Besøg den nuværende side

Viden & klubliv

Agility på topplan

Topekvipagerne i agilitysporten i Danmark er virkelig på internationalt topniveau. Disse ekvipager har ved flere lejligheder bevist, at agilitysporten i Danmark kan hamle op med de største hundenationer. På dette niveau…

Topekvipagerne i agilitysporten i Danmark er virkelig på internationalt topniveau. Disse ekvipager har ved flere lejligheder bevist, at agilitysporten i Danmark kan hamle op med de største hundenationer.

På dette niveau finder vi kun få beagler. Men der er virkelig mange ekvipager på niveauet lige under, der har stor fornøjelse af at dyrke agility på konkurrenceplan, og på dette niveau kan beaglerne sagtens være med.

Der er dog en tendens til, at mangfoldigheden af hunderacer der deltager i stævner, indskrænker sig en del. Det har nemlig vist sig, at nogle racer egner sig bedre for denne sport end andre.

Det betyder, at de førere, der virkelig går ind for agility på topkonkurrenceplan, efterhånden anskaffer sig bestemte racer, bl.a. har border collie og shetland sheepdog gjort sig specielt bemærket.